De 3 indre sanser, der styrer adfærden på et bosted

Når vi taler om sanser, tænker de fleste på synet, hørelsen, lugtesansen og smagssansen. Det er de sanser, vi bruger til at orientere os i verden med.

Men vidste du, at der findes tre langt mere basale sanser, som fungerer som nervesystemets fundament? Vi kalder dem de tre indre sanser. For mange beboere på bosteder driller disse sanser i baggrunden.

Når fundamentet vakler, påvirker det borgerens arousal, tryghed og adfærd direkte. Kigger vi i det anerkendte screeninsværktøj Sensory Integration Inventory – Revised (SIIR), bliver det tydeligt, at det, vi ofte stempler som “udfordrende adfærd”, i virkeligheden er klassiske tegn på sensorisk ubalance.

1. Det vestibulære system (Balancesansen)

Balancesansen sidder i det indre øre og registrerer, hvor vores hoved er i forhold til tyngdekraften, og hvilken retning vi bevæger os i. Det er den sans, der fortæller os, hvad der er op og ned, og om vi er i bevægelse eller står stille.

• Når borgeren søger stimuli: Du ser en borger, der konstant gynger på stolen, tipper hovedet bagover eller foretager gentagne, rytmiske bevægelser med kroppen . Nervesystemet har brug for kraftig bevægelse for overhovedet at finde balancen og holde sig vågen.
• Når borgeren er sensitiv: Verden føles konstant usikker. Borgeren kan vægre sig mod at gå på ujævnt underlag, virker stiv i kroppen og angst for at falde, eller udviser voldsom modstand mod at få hovedet ud af lod – f.eks. ved hårvask eller hos tandlægen. Det udløser et akut angst reaktion, fordi hjernen tror, kroppen er i frit fald.

2. Det proprioceptive system (Muskel-ledsansen)

Denne sans modtager signaler fra receptorer i vores muskler, sener og led. Det er populært sagt vores “kropsbevidsthed”, der fortæller hjernen, hvor vores kropsdele er, og hvor meget kraft vi skal bruge.

• Når borgeren mangler input (Høj tærskel): Hvis tærsklen er høj, har borgeren svært ved at mærke sin egen krop. I hverdagen ser du en borger, der søger hård modstand ved at skubbe eller læne sig tungt mod overflader og møbler, eller som konstant gnider sine fingre, hænder og krop mod hinanden. De går måske meget tungt, smækker med dørene eller piller konstant ved ting. Det er ikke provokation – det er et nervesystem, der desperat forsøger at mærke, hvor kroppen slutter, og verden begynder.

3. Det taktile system (Følesansen)

Følesansen sidder i huden og er vores største sanseorgan. Den har en beskyttende funktion (der advarer os mod fare) og en diskriminerende funktion (der mærker detaljer).

• Når borgeren er sensitiv (Taktil skyhed): Her er det beskyttende system i konstant alarmberedskab. Borgeren reagerer defensivt eller ligefrem aggressivt på uventet berøring eller tæt fysisk kontakt i fællesrummet. Du vil også se borgere, der udviser stærk modstand mod personlig pleje eller påklædning, eller som trækker sig i panik, hvis de får noget klæbrigt eller vådt på hænderne. Berøringen opleves simpelthen som et fysisk overgreb på huden.

Hvorfor vi skal kigge på fundamentet først

Hvis en beboer har svært ved at regulere sine følelser eller udviser udfordrende adfærd, hjælper det sjældent kun at kigge på de ydre rammer eller strukturere dagen med piktogrammer. Hvis borgerens indre fundament – de tre usynlige sanser – er i ubalance, er kroppen i konstant fysiologisk stress.

Lad os finde det pædagogiske kompas

For at ramme den helt rette indsats, er det vigtigt vi ikke gætter. Vi skal have kortlagt, hvordan netop din beboer bearbejder disse tre vitale sanser.

Gennem en sanseprofil hos Sansefokus kobler vi observationerne fra hverdagen og SIIR-skemaet med en konkret handlingsplan. Når vi kender tærsklerne, kan vi sammen sammensætte en “sensorisk diæt” med de rette redskaber – uanset om det handler om tyngdeprodukter til muskel-ledsansen, kontrollerede bevægelser eller taktil skærmning.