Sanseprofilen og Low Arousal: Vejen til effektiv forebyggelse

Inden for det pædagogiske og socialpsykiatriske felt arbejder vi i dag heldigvis rigtig meget med Low Arousal. Hvis en borger overvældes af affekt, er det vores opgave som professionelle at skabe ro og konfliktnedtrappe.

Men hvis vi vil være på forkant og reelt forebygge, at borgeren overhovedet kommer dertil, er vi nødt til at kigge på fundamentet: Nervesystemet.

Kombinationen af Low Arousal og en struktureret sanseprofil er et af de mest kraftfulde forebyggende redskaber, vi har i den pædagogiske værktøjskasse.

Sensorisk bearbejdning er fundamentet for selvkontrol

Inden for Low Arousal taler vi meget om borgerens evne til selvkontrol. Men set med de neuropædagogiske briller er evnen til selvkontrol ikke en mental muskel, man bare kan vælge at spænde. Den er direkte betinget af, hvordan hjernen bearbejder sanseindtryk.

Hvis en borger bombarderes med ufiltreret støj, visuelt rod eller ubehagelige berøringer, kører nervesystemets alarmcentral i akut overlevelsesmode (kamp/flugt/frys). I det øjeblik lukker den tænkende del af hjernen ned.

Du kan ikke stille pædagogiske krav til en borgers adfærd, før du har sikret sensorisk ro. Hvis kroppen sitrer af stress, er der simpelthen ikke neurologisk adgang til selvkontrol eller samarbejde.

Det er her, den sensoriske kravtilpasning kommer ind i billedet.

Det er vigtigt at tilpasse verbale og kognitive krav til borgeren. Men vi er nødt til også at kravtilpasse miljøet. Hvis en borger skal lykkes med en hverdagsaktivitet – f.eks. at tage tøj på, spise eller deltage i en aktivitet – skal vi skrue ned for de sensoriske krav. Det gør vi ved at fjerne de usynlige stressfaktorer (som skarpt lys, baggrundsstøj eller tæt fysisk kontakt), inden vi præsenterer borgeren for selve opgaven.

Jo lavere de sensoriske krav i omgivelserne er, jo mere mental energi har borgeren tilbage til at samarbejde og bevare sin selvkontrol.

Det er derfor uendelig vigtigt, at vi bruger den specifikke viden vi har fra borgerens sanseprofil til at se hvad en aktivitet “koster” borgeren og regulere hverdagen på en måde, så den ikke belaster unødigt. Det kan vi bl.a. gøre ved systematisk at indlægge sensoriske pauser i løbet af dagen med de specifikke stimuli, som profilen viser, virker beroligende på netop denne borger.

Hvis profilen for eksempel viser, at borgeren beroliges af dybe tryk (proprioceptivt input), venter vi ikke til borgeren er urolig. Ud over selvfølgelig at fjerne kendte stressende stimuli, vil det være godt at indlægge faste, proaktive pauser i løbet af dagen med en tyngdevest, en kugledyne eller tunge motoriske opgaver. På den måde hjælper vi borgeren med at holde arousal stabilt nede i det grønne felt og bevare selvkontrollen og at være deltagende på nogle meget bedre præmisser.